Kennel Elverlamshuset

Kennel Elverlamshuset

Kaninslæbsprøve i Nordjylland

DagbogPosted by Lotte Skriver Mon, October 02, 2017 17:08:38
I lørdags løb den første kaninslæbsprøve arrangeret af Sheltieklubben af staben i Nordjylland. Der var indgået samarbejde med Terrierklubben, med 3 spor til sheltierne og 3 til terrierne, og derfor fik jeg desværre ikke en plads med Didi.Alle pladser var optaget 20 minutter efter der var åbnet for tilmelding på Hundeweb.

Men Anne og Kiwi fik en prøveplads, og de hejste Elverlamsfanen på flotteste viis; de deltog, Kiwi gik det flotteste spor han har præsteret til dato og de sejrede.

Ekvipagen fik en 1. præmie på 400 meter og de blev dagens bedste. Så jeg er stolt og glad og sender masser af lykønskninger til de to i Ålborg. Og god arbejdslyst når I nu kan starte op på 1000 meter sporene....

(PS jeg er lidt misundelig)

Her et billede af de to:


Kiwi er søn af Quinnie og Linus, han løber også agility, træner rallylydighed og er en dejlig arbejdsglad alsidig hanhund.