Kennel Elverlamshuset

Kennel Elverlamshuset

Black Friday og nye hvalpe

DagbogPosted by Lotte Skriver Sun, November 25, 2018 15:49:50
Black Friday blev den dag hvor Ronja fødte hendes og Crosbys smårollinger, (så ingen tilbudshandel til mig).....

Det blev til 3 fine drenge, 2 zobel/hvide og 1 tricolour.

Alt gik fint, hendes tp faldt torsdag morgen og fredag morgen kunne vi godt se at det var ved at være alvor for den unge dame. Jeg holder i pote og er der altid når mine tæver skal føde, også selvom det nogen gange tager lidt tid før det for alvor går igang. Så hun havde oppasser det meste af torsdagen og fredag aften og nat.

Og Ronja var glad for selskab, lige indtil hun havde født den første, så klarede hun alt selv og var pænt ligeglad med mig. Hvalpene blev vasket og ordnet og vendt og drejet, og det var som om hun kom i et særligt "mor mode", hvilket kan ses på hendes udtryk på et af de billeder det lykkedes mig at tage. Hun er nærmest lykkelig.


De to zobel/hvide er reserveret.

TRICOLOUR HAN TIL SALG


Duncan 1.plads

DagbogPosted by Lotte Skriver Sun, November 18, 2018 16:53:45
Duncan og Katja har også været til agilitykonkurrence og de vandt agility og fik endnu en pind til samlingen.

Tillykke til jer smiley I er så dygtige

Agility begynder

DagbogPosted by Lotte Skriver Sun, November 18, 2018 16:48:18
Igår stillede Mathilde og Lui for første gang til agilitykonkurrence på Garbogaard i juniorklassen for begyndere. De deltog i både Spring og Agility, og de blev bedste junior begyndere i Agility.

Her ses de i aktion.

Stort tillykke til jer med den flotte førsteplads smiley

T4, mælken flyder

DagbogPosted by Lotte Skriver Thu, November 15, 2018 13:25:07
I går tog jeg et billede, der er meget sigende for hvalpenes velbefindende; Strittende haler mens de dier = masser af mælk Hvalpene er reserveret



T4 melder alt vel

DagbogPosted by Lotte Skriver Tue, November 13, 2018 18:20:40
Alt er vel med Sally og hendes hvalpe, der er fuldstændig ro nu og hun passer dem så den gamle her er en smule imponeret.
Det skulle lige være mig der havde fået kejsersnit og så skulle udsættes for fire rollingers arbejde for at få mad. De sparker og river i hende, men hun ligger bare tålmodigt og nusser dem og giver dem mad.
Hun er selvfølgelig dækket ind med smertestillende og vi serverer maden på sengekanten, og prøver at give os selv tid til at beundre det hele.

Fik taget et par billeder af hvalpene idag, så man kan se hvem der er hvem:

De to tricolour piger



Blue merle pigen til venstre og drengen til højre

T4 kuldet født

DagbogPosted by Lotte Skriver Mon, November 12, 2018 15:26:39
Idag kom Sally og Obelix's hvalpe til verden. Vi måtte ty til hjælp hos dyrlægen, fordi den første hvalp lå forkert og blokerede for det videre forløb.

Men vi kom afsted i tide, og fik alle 4 hvalpe levende med hjem. Og jeg skal lige love for der er gang i dem, de hyler og skaber sig for at få mad. Så nu er der endelig ro i det lille hjem, og Sally troner med sine 4 dejlige hvalpe omkring sig. Alle har det godt, jeg mangler bare lidt søvn, men det må komme senere....

Det blev til 1 blue merle dreng, 1 blue merle pige og 2 tricolour piger.











LP og Rally i Stenlille

DagbogPosted by Lotte Skriver Sun, November 11, 2018 08:48:56
Igår afholdt DKK LP og rallyprøver i Stenlille. Et par Elverlamser deltog og vi kan derfor gratulere Tina og Woody med at vinde Rally Øvet klasse med 99 point.


Og Kaj og Molly (Elverlamshuset's Hawaii) vandt LP 1 med 197,5 point. Og så blev de også 3. vindere af Årets hund i LP1.




Stort tillykke til jer alle 4, flot klaret.







Årets hund i Herning i lørdags

DagbogPosted by Lotte Skriver Mon, November 05, 2018 08:49:59
Lørdag stillede Mathilde og Boogie til DKK's Årets hund i Rally Juniorklassen. En konkurrence, som de havde kvalificeret sig til i årets løb, og bare det at være med er en meget flot præstation.

At de så blev 2. vindere, det slår alt. Meget meget flot præsteret af de to.

MEN Mathilde nøjedes ikke med at stille op med Boogie, hun havde også kvalificeret sig med Paul Lysholdts to hunde, Max og Lille Bjørn.

Altså seje seje dygtige pige.... summasummarum; Mathilde blev 2. vinder med Boogie, 3. vinder med Max og 6. vinder med Lille Bjørn.

Jeg fandt dette billede af dem alle 4 på fb, og det siger mere end ord at se de 3 hundes ansigtsudtryk og koncentration.

Big smile fra mig og kæmpe stort tillykke.







« PreviousNext »